Gå til indhold

Første login og administratorer

Den første administrator logger ind, og flere administratorer og arrangører får adgang.

  • Installationen kører på jeres domæne (Dit domæne).
  • Legendernes Verden har oprettet den første administrator med jeres e-mail og sendt jer et link til at vælge en adgangskode. (Senere opretter systemets opsætningsguide den første administrator.)
  • Mails kræver, at e-mail-afsendelsen er sat op (Integrationer).
  1. Åbn https://<jeres domæne>/admin/login.
  2. Skriv e-mail og adgangskode, og vælg Log ind.

/admin/login er nødindgangen. Den virker altid for alle, der har en rolle ud over Spiller — også hvis Wix eller e-mail-login er slået fra. Almindelige spillere logger ind på /login med de login-metoder, I har slået til (se Moduler).

Alle i systemet er spillere; en administrator eller arrangør er en spiller med flere roller.

  1. Gå til Spillere, og vælg Opret spiller (navn og e-mail). Findes personen allerede, så søg hende frem.
  2. Åbn spilleren. I boksen Roller sætter du flueben ved fx Administrator eller Arrangør. Roller lægges oven i hinanden; alle er Spiller i forvejen.
  3. I boksen Login vælger du Send invitation. Personen får en mail med et link til at vælge adgangskode.

Kun en administrator kan se og ændre roller. Rollernes rettigheder rettes under Roller og rettigheder.

  • “Kontoen er låst.” Efter 10 forkerte forsøg i træk låses e-mailen på /admin/login i 15 minutter. Vent, og prøv igen — eller brug Glemt adgangskode.
  • Invitationen kommer ikke frem. Se i spam, og tjek afsenderen under Organisationen og e-mail-opsætningen.
  • Personen kan logge ind, men ser kun spillerportalen. Rollen mangler, eller den har ingen rettigheder ud over Spiller.
  • Kun én administrator. Giv mindst to personer rollen.